Indretning og beliggenhed

Jeg har indrettet kattepensionen i stueetagen i mit hus, hvorfor der er tale om isolerede og opvarmede lokaler. Der er kun 7 værelser i pensionen, hvilket giver mig mulighed for at give din kat en del opmærksomhed.

Værelserne er på 4 – 5 m2 og er indrettet med lænestol, sovehylde og stor klatregren (hyld). Fra hvert værelse er der udgang til egen løbegård på ca. 20 m2. I løbegårdene er der også en klatregren og en busk/lille træ (igen hyld). Underlaget er fliser og græs.

Haderslev Kattepension ligger syd for Haderslev – ca. 3 km fra centrum på adressen Aabenraa Landevej 138.

Kattepensionen er godkendt af dyrelæge fra Levnedsmiddelstyrelsen og bliver løbende kontrolleret.

Kom på besøg

Jeg er et kattemenneske med stort K, der i mange år har haft et ønske om at starte en kattepension. Jeg har en god indsigt i kattes psyke og behov og vil gøre alt for, at din kat trives under opholdet i pensionen.

Du er velkommen til at komme ud og se pensionen, inden du tager stilling til, om jeg får lov til at passe din kat.
Ring på telefonnr. 29 63 88 02 og aftal en tid.

Hilsen
Pia Lind-Christensen